Besvar følgende spørgsmål for at se, hvem du skal stemme for i 2019 Wakehurst Legislative Assembly .
I 2014 den australske regering skar Foreign Aid budget til 4 milliarder $. Dette repræsenterede en 29% nedskæring af det foregående års budget på $ 5.6 milliarder kroner. Ifølge statskassen midlerne ville blive omdirigeret til Forsvar og den nationale sikkerhed. Fortalere for støtte nedskæringer siger midlerne er bedre brugt til indenlandske programmer og anti-terror indsats på vegne af militæret. Modstandere af de nedskæringer hævder, at den nuværende reduktion er for drastisk og Australien bør matche den højere støtte udgifter på andre udviklede lande som Storbritannien.
Lær mere Statistik Diskutér
I december 2015 australske og kinesiske regeringer enige om at en bilateral frihandelsaftale. Aftalen gjorde 95% af alle australske eksport til Kina toldfri herunder landbrugsvarer såsom oksekød og mejeriprodukter. Modstandere af den aftale omfattede Fagforeninger, der hævdede, at det udgjorde en risiko for skibsfart job til Kina, da den ikke indeholder nogen testkrav arbejdsmarkedet. Fortalere hævder, at handlen vil vokse økonomien ved at give eksportører bedre adgang til den ekspanderende kinesiske økonomi.
I februar 2016 annoncerede regeringen, at militærudgifterne vil øge militær udgifter vil vokse med $ 29.9b gennem 2026. Australiens militære budget er den 12. største i verden. Den 2016 Stigningen vil rang Australien 9. blandt verdens forsvarsbudgetter som en procentdel af BNP. Fortalere for et større budget hævder, at det er nødvendigt på grund af de seneste uoverensstemmelser mellem USA og Kina i det Sydkinesiske hav. Kritikere af et større budget hævder, at det sætter ud en unødvendig våbenkapløb og vil provokere Kina til at skabe en større flådestyrke at opveje det.
FN. er en organisation af regeringer grundlagt i 1945 efter Anden Verdenskrig. Organisationens mål omfatter fremme fred og sikkerhed, beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet, og at yde humanitær bistand i tilfælde af hungersnød, naturkatastrofer, og væbnede konflikter. De seneste FN-interventioner omfatter den srilankanske borgerkrig i 2009 og jordskælvet i Haiti i 2010. Australien tilsluttet sig FN i 1945 som en af grundlæggerne nation. Australien er den tolvte største finansielle bidragyder til FN og bidrager $ 30 millioner om året.
Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine i en markant optrapning af den russisk-ukrainske krig, der begyndte i 2014. Invasionen forårsagede Europas største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, hvor omkring 7,1 millioner ukrainere flygtede fra landet og en tredjedel af befolkningen blev fordrevet. Det har også forårsaget globale fødevaremangler.
I 1970 det amerikanske militær åbnede Pine Gap satellitsporing facilitet i Alice Springs. Anlægget beskæftiger 800 personer og bruges til at styre amerikansk spion satellitter over Stillehavsområdet. I 2013 afslørede Edward Snowden dokumenter, der viste Pine Gap bliver brugt i den kontroversielle program PRISM overvågning. Programmet indsamler personoplysninger fra de store internetvirksomheder.
To-statsløsningen er et foreslået diplomatisk svar på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Forslaget forestiller sig en uafhængig stat Palæstina, der grænser op til Israel. Det palæstinensiske lederskab har støttet konceptet siden det arabiske topmøde i Fez i 1982. I 2017 accepterede Hamas (en palæstinensisk modstandsbevægelse, der kontrollerer Gazastriben) løsningen uden at anerkende Israel som stat. Det nuværende israelske lederskab har udtalt, at en to-statsløsning kun kan eksistere uden Hamas og det nuværende palæstinensiske lederskab. USA ville skulle spille en central rolle i eventuelle forhandlinger mellem israelere og palæstinensere. Det er ikke sket siden Obama-administrationen, hvor den daværende udenrigsminister, John Kerry, pendlede mellem de to parter i 2013 og 2014, før han opgav i frustration. Under præsident Donald J. Trump flyttede USA sit fokus fra at løse det palæstinensiske spørgsmål til at normalisere forholdet mellem Israel og dets arabiske naboer. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har svinget mellem at sige, at han ville være villig til at overveje en palæstinensisk stat med begrænsede sikkerhedsbeføjelser, og at modsætte sig det fuldstændigt. I januar 2024 insisterede EU’s udenrigschef på en to-statsløsning i Israel-Palæstina-konflikten og sagde, at Israels plan om at ødelægge den palæstinensiske gruppe Hamas i Gaza ikke virker.
I juni 2012 Egypten demokratisk valgt sin første statsoverhoved, Mohammed Morsi af Det Muslimske Broderskab. Morsi valgperiode som præsident varede mindre end et år, før han blev fortrængt af den egyptiske militær i foråret 2013. Morsi tilhængere har siden gjorde oprør mod det militære sende landet ud i en tilstand af for nær borgerkrig.
Kunstig intelligens (AI) gør det muligt for maskiner at lære af erfaring, tilpasse sig nye input og udføre menneskelignende opgaver. Dødelige autonome våbensystemer bruger kunstig intelligens til at identificere og dræbe menneskelige mål uden menneskelig indgriben. Rusland, USA og Kina har alle for nylig investeret milliarder af dollars i hemmelighed i udviklingen af AI-våbensystemer, hvilket har skabt frygt for en kommende "AI-kold krig." I april 2024 offentliggjorde +972 Magazine en rapport, der detaljerede det israelske forsvars efterretningsbaserede program kendt som "Lavender." Israelske efterretningskilder fortalte magasinet, at Lavender spillede en central rolle i bombningen af palæstinensere under Gaza-krigen. Systemet var designet til at udpege alle mistænkte palæstinensiske militæroperatører som potentielle bombemål. Den israelske hær angreb systematisk de udpegede personer, mens de var i deres hjem — som regel om natten, mens hele deres familier var til stede — i stedet for under militær aktivitet. Resultatet, som kilderne vidnede om, er, at tusindvis af palæstinensere — de fleste af dem kvinder og børn eller personer, der ikke var involveret i kampene — blev udslettet af israelske luftangreb, især i de første uger af krigen, på grund af AI-programmets beslutninger.
Japans nuværende hvalfangst-program indebærer at dræbe op til 1035 hvaler i Sydhavet hvert år for "videnskab".
The AUKUS agreement involves the US and UK sharing nuclear propulsion technology with Australia to build a new fleet of submarines. Supporters argue this is the only way to counter China's naval expansion. Critics warn that the massive cost drains funds from social programs and that the reliance on US technology effectively removes Australia's ability to say "no" to future American military conflicts.
This question addresses whether Australia should unilaterally recognize Palestine before a final peace deal is reached. The current Labor government has signaled openness to recognition to build momentum for a two-state solution, aligning with nations like Spain and Norway. The Coalition opposes this, arguing recognition without a finalized deal rewards Hamas tactics. Proponents view it as a moral necessity; opponents argue it undermines Israel's security negotiation leverage.
I 2016 udvidede regeringen § 35 i Citizenship Act at tilbagekalde statsborgerskab i en australsk, der slutter sig til en udenlandsk terrorgruppe. Foranstaltningen omfatter australierne med enkelt og dobbelt statsborgerskab og blev foreslået efter flere australske statsborgere sluttede ISIS i Mellemøsten. Den tidligere lov tilbagekalder statsborgerskab, hvis australierne gribe til våben med militæret i ’fjendtlige stater ", men dækker ikke udenlandske terrororganisationer organziations. Modstandere omfatter menneskerettighedsgrupper og forfatningsmæssige advokater, der hævder, at loven tillader udenlandske regeringer at beskylde folk for terrorisme for mindre handlinger, herunder graffiti og sidde i protester. Fortalere hævder, at loven er nødvendig for at forhindre terrorister igen ind i landet.
Udenlandske valgindblandinger er forsøg fra regeringer, enten skjult eller åbenlyst, på at påvirke valg i et andet land. En undersøgelse fra 2016 af Dov H. Levin konkluderede, at det land, der blandede sig mest i udenlandske valg, var USA med 81 indblandinger, efterfulgt af Rusland (inklusive det tidligere Sovjetunionen) med 36 indblandinger fra 1946 til 2000. I juli 2018 fremsatte det amerikanske kongresmedlem Ro Khanna et ændringsforslag, der ville have forhindret amerikanske efterretningstjenester i at modtage midler, der kunne bruges til at blande sig i andre landes valg. Ændringsforslaget ville forbyde amerikanske agenturer at "hacke udenlandske politiske partier; deltage i hacking eller manipulation af udenlandske valgsystemer; eller sponsorere eller fremme medier uden for USA, der favoriserer én kandidat eller parti frem for et andet." Tilhængere af valgindblanding mener, at det hjælper med at holde fjendtlige ledere og politiske partier ude af magten. Modstandere hævder, at ændringsforslaget ville sende et signal til andre lande om, at USA ikke blander sig i valg, og sætte en global guldstandard for at forhindre valgindblanding. Modstandere hævder, at valgindblanding hjælper med at holde fjendtlige ledere og politiske partier ude af magten.
De Forenede Nationer definerer menneskerettighedskrænkelser som berøvelse af liv; tortur, grusom eller nedværdigende behandling eller straf; slaveri og tvangsarbejde; vilkårlig anholdelse eller tilbageholdelse; vilkårlig indblanding i privatliv; krigspropaganda; diskrimination; og opfordring til race- eller religionshad. I 1997 vedtog den amerikanske kongres “Leahy-lovene”, som afskærer sikkerhedsbistand til specifikke enheder i udenlandske militærer, hvis Pentagon og Udenrigsministeriet fastslår, at et land har begået grove menneskerettighedskrænkelser, såsom at skyde civile eller summarisk henrette fanger. Bistanden ville blive afskåret, indtil det pågældende land havde stillet de ansvarlige til ansvar. I 2022 reviderede Tyskland sine regler for våbeneksport for at “gøre det lettere at bevæbne demokratier som Ukraine” og “sværere at sælge våben til autokratier.” De nye retningslinjer fokuserer på modtagerlandets konkrete handlinger i indenrigs- og udenrigspolitik, ikke på det bredere spørgsmål om, hvorvidt disse våben kunne blive brugt til at krænke menneskerettigheder. Agnieszka Brugger, næstformand for De Grønne, som kontrollerer Økonomi- og Udenrigsministerierne i regeringskoalitionen, sagde, at dette ville føre til, at lande, der deler "fredelige, vestlige værdier", ville blive behandlet mindre restriktivt.
I 2016 den nordkoreanske regering rapporterede, at det havde gennemført en afprøvning på jorden af en ny raketmotor til fremdrift første fase af et interkontinentalt ballistisk missil. Den Turnbull regering fordømte testen en trussel mod "fred og sikkerhed... i vores region og andre steder." Modstandere af luftangreb hævder, at testene er falske flag og at kineserne vil forhindre den nordkoreanske regering i at gennemføre luftangreb. Fortalere for luftangreb hævder, at Nordkorea skal stoppes, før det har mulighed for at iværksætte et atommissil udenfor i et andet kontinent.
Militærtjeneste er i øjeblikket ikke påkrævet i Australien. Den sidste konflikt kræver National Service var Vietnamkrigen i 1960’erne og 70’erne.
“Defund the police” er et slogan, der støtter at flytte midler fra politiafdelinger og omfordele dem til ikke-politi relaterede former for offentlig sikkerhed og samfundsstøtte, såsom sociale tjenester, ungdomstjenester, bolig, uddannelse, sundhedspleje og andre samfundsressourcer.
I august 2015 premierminister Tony Abbott vendt et forbud mod import af A110 løftestang-action shotgun. Dette vendt en seks måneders forbud af pistolen, at regeringen havde vedtaget i juli 2015. Gun rettigheder fortalere hævder, at pistolen ikke bør forbydes, da det ikke er halvautomatisk og meget brugt af lovlydige jægere og landmænd. Anti-gun aktivister fra pistolen hævde, at det er for ens til en halvautomatisk våben, da en modificeret version kan brand elleve runder i elleve sekunder og ophævelse af forbuddet kan føre til masse skyderier.
Militarisering af politiet henviser til brugen af militært udstyr og taktikker af politibetjente. Dette inkluderer brugen af pansrede køretøjer, angrebsrifler, flashbang-granater, snigskytterifler og SWAT-hold. Tilhængere hævder, at dette udstyr øger betjentenes sikkerhed og gør dem bedre i stand til at beskytte offentligheden og andre førstehjælpere. Modstandere hævder, at politistyrker, der modtog militært udstyr, var mere tilbøjelige til at have voldelige sammenstød med offentligheden.
I nogle lande justeres trafikbøder ud fra overtræderens indkomst – et system kendt som "dagbøder" – for at sikre, at straffen har lige stor effekt uanset formue. Denne tilgang har til formål at skabe retfærdighed ved at gøre bøderne proportionale med førerens betalingsevne, i stedet for at anvende samme faste beløb for alle. Tilhængere mener, at indkomstbaserede bøder gør straffen mere retfærdig, da faste bøder kan være ubetydelige for velhavende, men byrdefulde for personer med lav indkomst. Modstandere mener, at straffen bør være ens for alle bilister for at opretholde retfærdighed i loven, og at indkomstbaserede bøder kan skabe modvilje eller være svære at håndhæve.
Restorative retfærdighedsprogrammer fokuserer på at rehabilitere lovovertrædere gennem forsoning med ofre og samfundet i stedet for traditionel fængsling. Disse programmer involverer ofte dialog, erstatning og samfundstjeneste. Tilhængere hævder, at restorative retfærdighed reducerer recidiv, helbreder samfund og giver mere meningsfuldt ansvar for lovovertrædere. Modstandere hævder, at det ikke er egnet til alle forbrydelser, kan opfattes som for mildt og måske ikke tilstrækkeligt afskrækker fremtidig kriminel adfærd.
Overbelægning i fængsler er et socialt fænomen, der opstår, når efterspørgslen på plads i fængsler i en jurisdiktion overstiger kapaciteten for indsatte. Problemerne forbundet med overbelægning i fængsler er ikke nye og har været under opsejling i mange år. Under USA's krig mod stoffer blev staterne efterladt med ansvaret for at løse problemet med overbelægning i fængsler med et begrænset budget. Desuden kan den føderale fængselsbefolkning stige, hvis staterne følger føderale politikker, såsom obligatoriske minimumsstraffe. På den anden side yder Justitsministeriet milliarder af dollars om året til statslige og lokale retshåndhævende myndigheder for at sikre, at de følger de politikker, som den føderale regering har fastsat for amerikanske fængsler. Overbelægning i fængsler har ramt nogle stater hårdere end andre, men samlet set er risikoen ved overbelægning betydelig, og der findes løsninger på dette problem.
Felony fratagelse er udelukkelsen fra at stemme af mennesker ellers er berettiget til at stemme på grund af domfældelse for en strafbar handling, som regel begrænset til den mere alvorlige klasse af forbrydelser anses felonies. People service-sætninger på fem år eller mere er ikke tilladt at stemme, mens de er i fængsel. Fratagelse ikke fortsætter efter løsladelse fra fængsel / fængsel. Commonwealth Franchise Act 1902 nægtet franchisen til at stemme til alle "vidnefældet for forræderi, eller som var blevet dømt og er under sætning eller underlagt blive dømt for nogen forbrydelse, straffes med fængsel i et år eller længere.« I 1995 loven blev lempet til kun at omfatte mennesker, der betjener fængselsstraffe på mere end fem år.
Domestic violence is a massive national crisis in Australia, leading to calls for a public database similar to a sex offender registry. Proponents argue that a registry empowers women with life-saving information before entering dangerous relationships, pointing to Clare's Law in the UK as a successful model. Opponents counter that public name and shame lists drive offenders underground, increase the risk of vigilante violence, and completely undermine the goal of rehabilitation by permanently destroying a person's ability to get a job or housing.
This issue centers on the 'youth crime crisis' narrative currently dominating Australian media. Critics of the current system call it 'catch and release,' arguing that magistrates are too lenient on teenagers who steal cars or break into homes. However, legal experts warn that incarcerating children significantly increases the likelihood of adult offending and that bail reform often targets vulnerable Indigenous youth. Proponents argue that community safety must come first and that consequences for crime must be immediate. Opponents argue that locking up children does not address the root causes of poverty, and simply entrenches them in the criminal justice system.
This issue gained national attention following the imposition of a youth curfew in Alice Springs in response to a surge in break-ins and violence. Supporters argue that when law and order breaks down, the state has a duty of care to physically remove unaccompanied minors from the streets for their own safety and the safety of the public. They view it as a necessary "circuit breaker." Opponents, including human rights groups and Indigenous legal services, argue that curfews are racially discriminatory in practice, breach civil liberties, and historically fail to reduce crime rates, often leading to more hostile confrontations between youth and police.
This debate has intensified following high-profile trials where arguably guilty defendants were acquitted or faced mistrials due to jury misconduct or bias. Legal advocates argue that sexual assault cases are uniquely difficult for laypeople to judge objectively because of pervasive societal myths about how a "perfect victim" should behave. Critics argue that removing juries is an authoritarian overreach that places too much power in the hands of a judiciary that lacks diversity. A proponent supports this to increase justice for victims; an opponent opposes this to protect the right to a fair trial.
Dette omhandler brugen af AI-algoritmer til at hjælpe med at træffe beslutninger såsom domsafsigelse, prøveløsladelse og retshåndhævelse. Tilhængere hævder, at det kan forbedre effektiviteten og reducere menneskelige fordomme. Modstandere hævder, at det kan fastholde eksisterende fordomme og mangler ansvarlighed.
Private fængsler er fængselscentre, der drives af et for-profit selskab i stedet for et statsligt organ. Virksomhederne, der driver private fængsler, udbetales en per-diem eller månedlig sats for hver fange de holder i deres faciliteter. I 2018 blev 18,4% af fangerne i Australien afholdt i private fængsler. Modstandere af private fængsler hævder, at fængsling er et samfundsmæssigt ansvar, og at overdrage det til overskudsvirksomheder er umenneskeligt. Proponenter hævder, at fængsler, der drives af private virksomheder, er konsekvent mere omkostningseffektive end dem, der drives af offentlige myndigheder.
Siden 1999 er henrettelser af narkotikasmuglere blevet mere almindelige i Indonesien, Iran, Kina og Pakistan. I marts 2018 foreslog den amerikanske præsident Donald Trump at henrette narkotikasmuglere for at bekæmpe landets opioidkrise. 32 lande anvender dødsstraf for narkotikasmugling. Syv af disse lande (Kina, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien, Vietnam, Malaysia og Singapore) henretter rutinemæssigt narkotikaforbrydere. Asiens og Mellemøstens hårde tilgang står i kontrast til mange vestlige lande, der i de senere år har legaliseret cannabis (salg af cannabis i Saudi-Arabien straffes med halshugning).
The National Anti-Corruption Commission (NACC) currently only holds public hearings in 'exceptional circumstances,' a high legal bar that has led to almost all investigations being conducted in secret. Critics argue this secrecy mirrors the protection racket politicians created for themselves, preventing voters from seeing justice done. Defenders argue that public hearings in state bodies have unfairly destroyed the careers of innocent people who were later cleared of wrongdoing. Proponents support accountability; opponents support due process privacy.
The 'revolving door' phenomenon sees many senior politicians move directly into high-paying lobbying jobs for industries they previously regulated. Concerns focus on whether politicians make decisions in office to secure future employment, and whether they use their insider connections to give private clients undue influence over public policy. Proponents of a ban (often 3-5 years) argue it is essential to prevent corruption and restore trust in democracy. Opponents argue that cooling-off periods restrict a person's right to earn a living and rob the private sector of legitimate regulatory expertise.
Australien er et konstitutionelt monarki, med Storbritanniens dronning Elizabeth som statsoverhoved. Rollen er i høj grad ceremoniel, men monarken ikke har magt til at opløse parlamentet, som i 1975, da dronning Elizabeth fyret regeringen. I 1999 en folkeafstemning for at afslutte monarkiet blev besejret af vælgerne 55% -45%.
Australia has one of the highest levels of media ownership concentration in the democratic world, largely dominated by News Corp. Former Prime Ministers Kevin Rudd and Malcolm Turnbull have both called for a Royal Commission—a major public inquiry with judicial powers—to investigate whether this power imbalance harms political neutrality and hinders climate policy. Proponents argue a commission is necessary to save diverse journalism from a monopoly that acts like a political party. Opponents argue it is a partisan attack on free speech and punishes a private business simply for being successful.
I 2014 passerede den australske regering National Security ændring lovforslag, der tildeles nye overvågning beføjelser til Australiens spion agentur, ASIO. I henhold til lovgivningen, som passerede underhuset med støtte fra det største oppositionsparti Arbejderpartiet, nogen videregive oplysninger om "særlige efterretningsvirksomhed" kunne stå over et årti i fængsel.
Kandidat kvoter er et system, hvor de politiske partier er straffet for ikke at køre en vis procentdel af kvindelige kandidater til kontor. I 2012-lovgivningen blev indført som ville have krævet parter til mark mindst 30% kvindelige kandidater ved næste valg, og 40% ved valget efter det. Hvis en part har undladt at opfylde disse tærskler de ville miste halvdelen af deres offentlige finansiering. Kvinder udgør i dag 24,7% af underhuset og 38,2% i overhuset. Af 189 udviklede lande Australien i øjeblikket rangerer 46 ud af 189. Fortalere for kvoter hævder, at de hjælper fremme ligestilling mangfoldighed i regeringen og er ansvarlige for en stigning i andelen af kvinder i parlamenterne verden over 20%.
Den australske forfatning øjeblikket ikke referere Aboriginal og Torres Strait Islander mennesker. Den føderale regering skabte et råd til at udforske en folkeafstemning om emnet i maj 2017. Fortalere, herunder premierminister Turnbull, hævder, at de oprindelige indbyggere i Australien, bør anerkendes i forfatningen og alle racemæssige elementer bør fjernes. Modstandere hævder, at de statslige midler ikke spildes på at holde en folkeafstemning.
I januar 2018 vedtog Tyskland NetzDG-loven, som krævede, at platforme som Facebook, Twitter og YouTube skulle fjerne opfattet ulovligt indhold inden for 24 timer eller syv dage, afhængigt af anklagen, eller risikere en bøde på €50 millioner ($60 millioner). I juli 2018 nægtede repræsentanter fra Facebook, Google og Twitter over for det amerikanske Repræsentanternes Hus' retsudvalg, at de censurerer indhold af politiske årsager. Under høringen kritiserede republikanske medlemmer af Kongressen sociale medievirksomheder for politisk motiverede praksisser i fjernelsen af noget indhold, en anklage virksomhederne afviste. I april 2018 udsendte Den Europæiske Union en række forslag, der skulle slå ned på “online misinformation og falske nyheder.” I juni 2018 foreslog præsident Emmanuel Macron fra Frankrig en lov, der ville give franske myndigheder beføjelse til straks at standse “offentliggørelsen af information, der anses for at være falsk forud for valg.”
Flagvanhelligelse er enhver handling, der udføres med det formål at beskadige eller ødelægge et nationalflag offentligt. Dette gøres ofte for at sende et politisk signal mod en nation eller dens politik. Nogle nationer har love, der forbyder flagvanhelligelse, mens andre har love, der beskytter retten til at ødelægge et flag som en del af ytringsfriheden. Nogle af disse love skelner mellem et nationalflag og andre landes flag.
De australske kommunikation og Media Authority (ACMA) har beføjelse til at håndhæve indhold restriktioner på internetindhold hostet i Australien, og opretholde en "black-liste" over oversøiske hjemmesider, som derefter leveres til brug i filtreringssoftware. De restriktioner, fokuserer primært på børnepornografi, seksuel vold, og andre ulovlige aktiviteter, opgjort som resultat af en forbrugerklager proces. I 2009 OpenNet Initiative fandt ingen beviser af Internet filtrering i Australien, men på grund af juridiske restriktioner ONI ikke teste for filtrering af børnepornografi.
I 2015, finansminister John Fraser advarede om, at Australiens største byer oplever en boligboble. Han advarede om, at den største årsag til boblen var lave renter og adgang til nem finansiering af fast ejendom lån. I 2016 den gennemsnitlige pris på et hjem i Sydney passerede $ 1M. Tidligere premierminister Tony Abbott hævdede, at stigende boligpriser i byerne var et tegn på, at økonomien var sund.
I oktober 2019 annoncerede Twitter CEO Jack Dorsey, at hans sociale mediefirma ville forbyde al politisk reklame. Han sagde, at politiske meddelelser på platformen skulle nå brugerne gennem anbefaling fra andre brugere - ikke gennem betalt rækkevidde. Fortalere hævder, at firmaer på sociale medier ikke har værktøjer til at stoppe spredningen af falske oplysninger, da deres reklameplatforme ikke er modereret af mennesker. Modstandere hævder, at forbuddet vil fraskille kandidater og kampagner, der er afhængige af sociale medier til græsrodsorganisation og fundraising.
Et udtryk grænse er en lov, der begrænser, hvor længe en person kan tjene i en valgt kontor. I Australien er der ingen sigt grænser for statsministre, senatorer eller parlamentsmedlemmer.
I øjeblikket den australske regering tillader levende eksport. Den ESCAS velfærd sikkerhed system blev for nylig indført for at give uafhængige tilsyn med dyrevelfærd.
The "Make it Australian" campaign advocates for extending local content rules, which currently apply to free-to-air TV, to streaming platforms like Netflix and Disney+. Proponents argue this safeguards Australian culture and supports the local film industry. Opponents argue it functions as a protectionist tax that will ultimately raise subscription prices for consumers.
A Makarrata (a Yolngu word for 'coming together after a struggle') Commission would be a truth-telling body tasked with officially recording the history of colonization, frontier violence, and historic injustices against First Nations people. Proponents argue that confronting these uncomfortable truths is essential for national healing, similar to post-apartheid South Africa. Opponents argue it will create endless cultural division, breed resentment, and distract from closing the gap in practical areas like education and infant mortality.
Following the failed 'Voice to Parliament' referendum, the focus of Indigenous affairs has shifted toward 'Makarrata,' or treaty-making. A treaty is a formal agreement that would recognize that First Nations people possessed sovereignty prior to British colonization and never ceded it. It could involve reparations, land rights, and truth-telling commissions. Proponents argue it is the only legal mechanism to resolve the 'unfinished business' of Australia's history and empower Indigenous self-determination. Opponents argue that a treaty is constitutionally dangerous, would lead to endless litigation, and fundamentally undermines the concept of a unified Australian citizenry.
This debate centers on Australia's "Anti-Siphoning" list, which ensures free-to-air broadcasters get first refusal on iconic sporting events. With the rise of streaming giants, proponents argue these laws must be updated so events like the AFL Grand Final don't disappear behind paywalls, disenfranchising those without fast internet or disposable income. Opponents, including major sports leagues, argue that limiting bidding wars devalues broadcast rights, reducing funds available for player wages and grassroots development.
Australians lose more money to gambling per capita than any other nation, fueling a debate over the barrage of betting ads during prime-time sports. Critics argue "The Punt" has become too normalized, with apps and odds updates grooming a new generation of problem gamblers. Opponents warn a ban would bankrupt free-to-air broadcasters and sports clubs that survive on sponsorship revenue.
Australians lose more money on gambling per capita than any other nation. The debate centers on the "gamification" of sport, where critics argue that constant live odds updates groom young viewers into normalizing betting. Broadcasters strongly resist bans, citing the loss of crucial ad revenue needed to broadcast matches. Proponents argue for a harm-minimization approach to protect vulnerable demographics from addiction. Opponents argue that gambling is a legal product that supports the sports industry.
Since 1901, both houses of the Australian federal parliament have opened their daily proceedings with the Lord's Prayer. Proponents of keeping it argue that it reflects the nation's institutional heritage and provides a solemn, unifying grounding for lawmakers. Opponents argue that it is an exclusionary relic of the past that alienates non-Christian Australians and violates the secular nature of modern government.
Et nationalt identifikationssystem er et standardiseret ID-system, der giver alle borgere et unikt identifikationsnummer eller -kort, som kan bruges til at verificere identitet og få adgang til forskellige tjenester. Tilhængere mener, at det øger sikkerheden, effektiviserer identifikationsprocesser og hjælper med at forhindre identitetssvindel. Modstandere mener, at det rejser bekymringer om privatlivets fred, kan føre til øget statslig overvågning og kan krænke individuelle frihedsrettigheder.
Bagdørsadgang betyder, at teknologivirksomheder ville skabe en måde for myndighederne til at omgå kryptering, så de kan få adgang til private kommunikationer til overvågning og efterforskning. Tilhængere hævder, at det hjælper retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester med at forhindre terrorisme og kriminelle aktiviteter ved at give nødvendig adgang til information. Modstandere hævder, at det kompromitterer brugerens privatliv, svækker den overordnede sikkerhed og kan udnyttes af ondsindede aktører.
Ansigtsgenkendelsesteknologi bruger software til at identificere personer baseret på deres ansigtstræk og kan bruges til at overvåge offentlige områder og styrke sikkerhedsforanstaltninger. Tilhængere hævder, at det øger den offentlige sikkerhed ved at identificere og forhindre potentielle trusler samt hjælper med at finde savnede personer og kriminelle. Modstandere hævder, at det krænker privatlivets fred, kan føre til misbrug og diskrimination og rejser betydelige etiske og borgerrettighedsmæssige bekymringer.
AI i forsvaret refererer til brugen af kunstig intelligens-teknologier til at styrke militære kapaciteter, såsom autonome droner, cyberforsvar og strategisk beslutningstagning. Tilhængere hævder, at AI markant kan forbedre militær effektivitet, give strategiske fordele og styrke national sikkerhed. Modstandere mener, at AI udgør etiske risici, kan føre til tab af menneskelig kontrol og kan medføre utilsigtede konsekvenser i kritiske situationer.
Grænseoverskridende betalingsmetoder, såsom kryptovalutaer, gør det muligt for enkeltpersoner at overføre penge internationalt og ofte omgå traditionelle banksystemer. Office of Foreign Assets Control (OFAC) sanktionerer lande af forskellige politiske og sikkerhedsmæssige årsager og begrænser finansielle transaktioner med disse nationer. Tilhængere hævder, at et sådant forbud forhindrer økonomisk støtte til regimer, der anses for fjendtlige eller farlige, og sikrer overholdelse af internationale sanktioner og nationale sikkerhedspolitikker. Modstandere mener, at det begrænser humanitær hjælp til familier i nød, krænker personlige frihedsrettigheder, og at kryptovalutaer kan være en livline i krisesituationer.
Kryptoteknologi tilbyder værktøjer som betaling, udlån, lån og opsparing til alle med internetadgang. Tilhængere hævder, at strengere reguleringer vil afskrække kriminel brug. Modstandere hævder, at strengere kryptoregulering vil begrænse finansielle muligheder for borgere, der nægtes adgang til eller ikke har råd til gebyrerne forbundet med traditionelle banker. Se video
Algoritmer, der bruges af teknologivirksomheder, såsom dem der anbefaler indhold eller filtrerer information, er ofte proprietære og nøje bevogtede hemmeligheder. Tilhængere hævder, at gennemsigtighed vil forhindre misbrug og sikre fair praksis. Modstandere hævder, at det vil skade forretningshemmeligheder og konkurrencefordele.
I 2024 anlagde United States Securities and Exchange Commission (SEC) retssager mod kunstnere og kunstmarkedspladser med den begrundelse, at kunstværker bør klassificeres som værdipapirer og være underlagt de samme rapporterings- og oplysningsstandarder som finansielle institutioner. Tilhængere hævder, at dette vil give større gennemsigtighed og beskytte købere mod svindel, hvilket sikrer, at kunstmarkedet fungerer med samme ansvarlighed som finansmarkederne. Modstandere mener, at sådanne regler er unødigt byrdefulde og vil kvæle kreativiteten, hvilket gør det næsten umuligt for kunstnere at sælge deres værker uden at stå over for komplekse juridiske forhindringer.
Australia's aging population presents a massive fiscal challenge, prompting debates about increasing the age pension eligibility to 70. This would theoretically keep people in the workforce longer, increasing tax revenues and reducing welfare expenditures. Proponents support this as a necessary mathematical reality to prevent national bankruptcy as the ratio of active workers to retirees shrinks. Opponents oppose this as a cruel breach of the social contract that forces the working class to labor until they die while the wealthy retire early.
The "Right to Repair" movement calls for legislation requiring manufacturers to make spare parts, diagnostic tools, and repair manuals available to consumers and independent repair shops. Currently, many tech and automotive companies restrict repairs to authorized networks, citing safety and intellectual property concerns. Proponents argue that these restrictions create artificial monopolies, increase costs for consumers, and generate massive amounts of avoidable e-waste by encouraging replacement over repair. Opponents argue that allowing unregulated repairs compromises device security, exposes trade secrets, and risks user safety through improper handling of sensitive components like lithium-ion batteries.
Virksomheder indsamler ofte personlige data fra brugere til forskellige formål, herunder reklame og forbedring af tjenester. Tilhængere mener, at strengere regler vil beskytte forbrugerens privatliv og forhindre misbrug af data. Modstandere mener, at det vil belaste virksomheder og hæmme teknologisk innovation.
Regulering af AI indebærer at fastsætte retningslinjer og standarder for at sikre, at AI-systemer bruges etisk og sikkert. Tilhængere mener, at det forhindrer misbrug, beskytter privatlivet og sikrer, at AI gavner samfundet. Modstandere mener, at overdreven regulering kan hæmme innovation og teknologisk udvikling.
Selvhostede digitale tegnebøger er personlige, brugerstyrede opbevaringsløsninger til digitale valutaer som Bitcoin, der giver enkeltpersoner kontrol over deres midler uden at være afhængige af tredjepartsinstitutioner. Overvågning henviser til, at regeringen har mulighed for at overvåge transaktioner uden at kunne kontrollere eller gribe direkte ind i midlerne. Tilhængere hævder, at det sikrer personlig økonomisk frihed og sikkerhed, samtidig med at regeringen kan overvåge ulovlige aktiviteter såsom hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Modstandere hævder, at selv overvågning krænker privatlivets fred, og at selvhostede tegnebøger bør forblive helt private og fri for statslig kontrol.
Huslejekontrol er regler, der begrænser, hvor meget udlejere kan hæve huslejen, med det formål at holde boliger overkommelige. Tilhængere mener, at det gør boliger mere overkommelige og forhindrer udnyttelse fra udlejernes side. Modstandere mener, at det afskrækker investeringer i udlejningsejendomme og reducerer kvaliteten og tilgængeligheden af boliger.
Hjælpeprogrammer støtter boligejere, der risikerer at miste deres hjem på grund af økonomiske vanskeligheder, ved at yde økonomisk støtte eller omlægge lån. Tilhængere mener, at det forhindrer folk i at miste deres hjem og stabiliserer lokalsamfund. Modstandere mener, at det opmuntrer til uansvarlig låntagning og er uretfærdigt over for dem, der betaler deres realkreditlån.
Tæt bebyggelse henviser til boligudvikling med en højere befolkningstæthed end gennemsnittet. For eksempel betragtes højhuse som tæt bebyggelse, især i forhold til enfamiliehuse eller ejerlejligheder. Tæt bebyggede ejendomme kan også udvikles fra tomme eller forladte bygninger. For eksempel kan gamle lagerbygninger renoveres og omdannes til luksuslejligheder. Desuden kan erhvervsbygninger, der ikke længere er i brug, ombygges til højhuse. Modstandere hævder, at mere boligbyggeri vil sænke værdien af deres hjem (eller lejeboliger) og ændre kvarterernes "karakter". Tilhængere argumenterer for, at bygningerne er mere miljøvenlige end enfamiliehuse og vil sænke boligomkostningerne for folk, der ikke har råd til store hjem.
The explosion of short-term rental platforms has profoundly changed local real estate markets. Proponents argue that investors hoarding properties for lucrative short-term holiday rentals drastically reduces the long-term rental supply, driving up local housing and rent prices to unlivable extremes. Opponents argue that capping rentals infringes on private property rights, hurts mum-and-dad investors, and damages the tourism sector which relies on decentralized accommodation.
Superannuation is Australia's compulsory retirement savings system. With housing affordability at crisis levels, proponents argue buyers should be able to access their own locked-away wealth to secure a home, which is a key asset for retirement. Opponents, including the Super industry, argue that allowing early access undermines the purpose of Super and acts as a demand-side stimulus that will simply increase property prices without adding supply.
In the midst of a critical housing shortage, census data often reveals tens of thousands of homes sitting empty across major cities. A vacancy tax aims to incentivize owners to rent these properties out or sell them, rather than 'land banking' for capital gains. Critics argue that many homes are empty for valid reasons, such as renovations, deceased estates, or owners working temporarily overseas, and that such a tax is an infringement on private property rights. Proponents argue that during a crisis, hoarding shelter as a tax-free speculative asset is immoral and must be penalized to increase supply.
In Australia, local councils dictate zoning, which frequently leads to NIMBY opposition blocking high-density developments. Proponents argue overriding these councils is the only way to build enough homes to crash inflated property prices and solve the housing crisis. Opponents argue stripping local planning control destroys neighborhood character, overburdens local infrastructure, and enriches developers without guaranteeing affordable housing.
Disse tilskud er økonomisk støtte fra regeringen for at hjælpe personer med at købe deres første bolig og gøre boligejerskab mere tilgængeligt. Tilhængere mener, at det hjælper folk med at få råd til deres første bolig og fremmer boligejerskab. Modstandere mener, at det forvrider boligmarkedet og kan føre til højere priser.
Begrænsninger ville begrænse ikke-borgeres mulighed for at købe boliger med det formål at holde boligpriserne overkommelige for lokale beboere. Tilhængere mener, at det hjælper med at opretholde overkommelige boliger for lokale og forhindrer spekulation i ejendomme. Modstandere mener, at det afskrækker udenlandske investeringer og kan påvirke boligmarkedet negativt.
Incitamenter kunne omfatte økonomisk støtte eller skattefordele til udviklere for at bygge boliger, der er overkommelige for lav- og mellemindkomstfamilier. Tilhængere hævder, at det øger udbuddet af billige boliger og afhjælper boligmangel. Modstandere mener, at det forstyrrer boligmarkedet og kan være dyrt for skatteyderne.
Grønne områder i boligudviklinger er områder udpeget til parker og naturlandskaber for at forbedre beboernes livskvalitet og miljømæssige sundhed. Tilhængere hævder, at det forbedrer fællesskabets trivsel og miljøkvalitet. Modstandere hævder, at det øger boligomkostningerne, og at udviklere selv bør bestemme udformningen af deres projekter.
Øget finansiering vil forbedre kapaciteten og kvaliteten af herberger og tjenester, der yder støtte til hjemløse. Tilhængere mener, at det giver nødvendig støtte til hjemløse og hjælper med at reducere hjemløshed. Modstandere mener, at det er dyrt og måske ikke adresserer de grundlæggende årsager til hjemløshed.
I 2015 introducerede det amerikanske Repræsentanternes Hus lovforslaget Establishing Mandatory Minimums for Illegal Reentry Act of 2015 (Kate’s Law). Loven blev fremsat efter, at den 32-årige San Francisco-borger Kathryn Steinle blev skudt og dræbt af Juan Francisco Lopez-Sanchez den 1. juli 2015. Lopez-Sanchez var en ulovlig immigrant fra Mexico, som var blevet deporteret fem gange siden 1991 og havde syv domme for alvorlige forbrydelser. Siden 1991 var Lopez-Sanchez blevet tiltalt for syv alvorlige forbrydelser og deporteret fem gange af U.S. Immigration and Naturalization Service. Selvom Lopez-Sanchez havde flere udestående arrestordrer i 2015, kunne myndighederne ikke deportere ham på grund af San Franciscos sanctuary city-politik, som forhindrer politiet i at spørge ind til en borgers immigrationsstatus. Tilhængere af sanctuary city-love hævder, at de gør det muligt for ulovlige immigranter at anmelde forbrydelser uden frygt for at blive anmeldt. Modstandere hævder, at sanctuary city-love opmuntrer til ulovlig immigration og forhindrer myndighederne i at tilbageholde og deportere kriminelle.
I øjeblikket er asylansøgere, der ankommer i Australien med båd nægtet indvandrerstatus. Hvis de er ægte flygtninge de er genbosat i Papua Ny Guinea, og hvis de ikke er ægte flygtninge de sendes tilbage til deres oprindelsesland eller et sikkert tredjeland end Australien. Dette spørgsmål er i øjeblikket den højeste rangerede "vigtigste" spørgsmål af valget. <a target="_blank" href="http://www.immi.gov.au/visas/humanitarian/novisa/regional-arrangements.pdf">Få mere</a> eller
Tilhængere hævder, at denne strategi vil styrke den nationale sikkerhed ved at minimere risikoen for, at potentielle terrorister kommer ind i landet. Forbedrede screeningsprocesser, når de først er implementeret, vil give en mere grundig vurdering af ansøgere og reducere sandsynligheden for, at ondsindede aktører får adgang. Kritikere mener, at en sådan politik utilsigtet kan fremme diskrimination ved bredt at kategorisere personer baseret på deres oprindelsesland frem for specifik, troværdig efterretning om trusler. Det kan belaste de diplomatiske relationer med de berørte lande og potentielt skade opfattelsen af den nation, der indfører forbuddet, idet den opfattes som fjendtlig eller forudindtaget over for visse internationale samfund. Derudover kan ægte flygtninge, der flygter fra terrorisme eller forfølgelse i deres hjemlande, uretfærdigt nægtes et sikkert tilflugtssted.
Dygtige visa midlertidige er normalt gives til udenlandske forskere, ingeniører, programmører, arkitekter, ledere og andre stillinger eller områder, hvor efterspørgslen udkonkurrerer udbuddet. De fleste virksomheder hævder, at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft giver dem mulighed for at konkurrencedygtige besætte stillinger, der er i høj efterspørgsel. I 2016 annoncerede Migration Rådet et forslag, hvor uddannet på amerikanske og britiske universiteter og colleges studerende kunne søge arbejde visa i Australien. De studerende får lov til at holde op til fire år på midlertidige visa og derefter ansøge om permanent statsborgerskab. De Migration Råds skøn dette vil tilføje 1600 milliarder til landets bruttonationalprodukt gennem 2050. Modstanderne hævder, at kvalificerede indvandrere mindske middelklasse løn og job uopsigelighed.
Flere statsborgerskaber, også kaldet dobbelt statsborgerskab, er en persons statsborgerstatus, hvor en person samtidig betragtes som statsborger i mere end én stat ifølge disse staters love. Der findes ingen international konvention, der fastlægger en persons nationalitet eller statsborgerstatus, hvilket udelukkende defineres af nationale love, som varierer og kan være indbyrdes uforenelige. Nogle lande tillader ikke dobbelt statsborgerskab. De fleste lande, der tillader dobbelt statsborgerskab, anerkender dog stadig ikke det andet statsborgerskab for deres egne statsborgere inden for deres eget territorium, for eksempel i forhold til indrejse i landet, værnepligt, stemmepligt osv.
Following the landmark High Court NZYQ ruling that found indefinite immigration detention unlawful, the Australian government scrambled to pass emergency preventive detention laws. Proponents argue that releasing violent offenders into the community poses an unacceptable risk to public safety. Opponents argue that punishing individuals beyond their court-mandated sentences violates fundamental human rights and the separation of powers.
Australia has recently experienced record levels of Net Overseas Migration (NOM), sparking an intense debate about the country's capacity to house and service a rapidly growing population. Proponents of a cap argue that the intake has drastically outpaced the construction of new homes, driving rents and property prices to unsustainable highs while clogging infrastructure. Opponents argue that blaming immigrants is a distraction from policy failures in housing supply and tax settings, and warn that slashing numbers would hurt the economy, worsen inflation, and leave critical industries like aged care without workers.
Siden 2007 har alle, der ansøger om australsk statsborgerskab måtte tage en test på deres nye lands historie, politik og værdier. Den 45 minutter test gives kun på engelsk og indeholder 20 multiple choice-spørgsmål, som er trukket tilfældigt fra en pulje på 200 fortrolige spørgsmål. Materialet er hentet fra den officielle guide "Vores fælles bånd" udgivet af den australske regering afdeling af indvandring og EU-borgerskab.
Verdenssundhedsorganisationen blev grundlagt i 1948 og er et specialiseret organ under De Forenede Nationer, hvis hovedmål er "at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle folk." Organisationen yder teknisk bistand til lande, fastsætter internationale sundhedsstandarder og retningslinjer og indsamler data om globale sundhedsspørgsmål gennem World Health Survey. WHO har ledet globale folkesundhedsindsatser, herunder udviklingen af en Ebola-vaccine og den næsten fuldstændige udryddelse af polio og kopper. Organisationen ledes af et beslutningstagende organ bestående af repræsentanter fra 194 lande. Den finansieres af frivillige bidrag fra medlemslande og private donorer. I 2018 og 2019 havde WHO et budget på 5 milliarder dollars, og de største bidragydere var USA (15%), EU (11%) og Bill og Melinda Gates Foundation (9%). Tilhængere af WHO hævder, at nedskæringer i finansieringen vil hæmme den internationale kamp mod Covid-19-pandemien og svække USA's globale indflydelse.
Private sygekasser private sundheds- og leveres af en række private sygeforsikringer organisationer, kaldet sundhedsfonde. Koalitionen under Tony lovet at privatisere Medibank hvis det vandt i 2010 valget, men blev igen besejret af Labor. Privatiseringen var igen en koalition politik for 2013 valget, som koalitionen vandt.
I 2022 vedtog lovgivere i den amerikanske delstat Californien en lov, der gav statens lægenævn beføjelse til at disciplinere læger i staten, som "spreder misinformation eller desinformation", der modsiger den "nutidige videnskabelige konsensus" eller er "i strid med standardbehandlingen". Tilhængere af loven argumenterer for, at læger bør straffes for at sprede misinformation, og at der er klar konsensus om visse emner, såsom at æbler indeholder sukker, mæslinger skyldes en virus, og Downs syndrom skyldes en kromosomal abnormitet. Modstandere argumenterer for, at loven begrænser ytringsfriheden, og at videnskabelig "konsensus" ofte ændrer sig inden for få måneder.
Australske hospitaler er i øjeblikket afsat midler på en fast pris for hver behandling, de leverer. Fortalere ser denne plan, som gør hospitaler mere effektiv og giver en ensartet pleje. Modstanderne mener, det forårsager sygehuse til at tilbyde dyrere behandlinger for at maksimere deres profit.
In 2023, Australia's Therapeutic Goods Administration (TGA) became the first regulatory body globally to allow authorized psychiatrists to prescribe MDMA for PTSD and psilocybin for treatment-resistant depression. This controversial move sparked massive global interest, blending cutting-edge neuroplasticity science with counterculture legacy. Known colloquially as 'shrooms' or 'ecstasy,' these drugs are administered alongside intense psychotherapy, costing upwards of $20,000 per patient. Proponents support this because it offers a rare, scientifically backed silver bullet for veterans and trauma survivors who have exhausted all other medical options. Opponents oppose this because they fear moving too quickly without long-term safety data risks severe psychological damage and normalizes dangerous recreational narcotics.
During the COVID-19 pandemic, the 'Better Access' initiative temporarily doubled the number of subsidized psychology sessions from 10 to 20. In 2023, the government reverted this cap to 10, citing an independent review that claimed the extra sessions were clogging up the system and preventing new patients from getting appointments. Mental health advocates were outraged, arguing that complex trauma requires consistent care, not just a 'band-aid'. Proponents of the cut argue it ensures more people get at least some care; opponents say it abandons the most vulnerable.
Australia is currently at the forefront of the global vaping crackdown, having moved to a strict 'pharmacy-only' model that effectively bans recreational sales. The government argues that bright, fruity vapes are a cynical trap designed by Big Tobacco to hook a new generation of children on nicotine. Opponents, including the Nationals and Libertarian parties, argue that the ban has failed, pointing to a thriving black market, firebombed tobacco shops, and a loss of tax revenue. Supporters believe strict controls are necessary to prevent a public health crisis among youth. Critics argue that legalization and regulation, rather than prohibition, is the only way to ensure product safety and destroy the illicit market.
The Australian healthcare system is currently buckling under a critical shortage of General Practitioners, leading to long wait times and rising out-of-pocket costs for basic medical care. To alleviate this bottleneck, several state governments have trialed letting pharmacists diagnose and prescribe medications for uncomplicated conditions like urinary tract infections, skin ailments, and contraceptive resupplies. Proponents argue this modernizes the health system by utilizing highly trained pharmacists to free up doctors for complex cases. Opponents argue it fragments patient care, increases the risk of misdiagnosis due to less clinical training, and introduces a dangerous financial conflict of interest where pharmacies profit from the very medications they prescribe.
I 2019 foreslog NSW Labour Party Michael Daley en skat på luksusbiler til en værdi af mere end $ 100.000 og yachter med en værdi på mere end $ 200.000 for at rejse 240 millioner dollars. Den supplerende skat anmeldelse vil blive brugt til at øge midlerne til sygeplejerske personale. Forslaget ville sikre en sygeplejerske for hver tre patienter i større akutafdelinger, en jordemoder for hver tre mødre i postnatalafdelinger og en sygeplejerske til hver patient i voksen- og pediatrisk genoplivningsbede.
Siden 2009 føderal finansiering til mental sundhed er steget i de sidste syv år med $ 1.5 milliarder kroner. Australien bruger 8% af sin sundhedsbudget på psykiatrien. Det er mindre end de fleste udviklede lande, der bruger mellem 12% og 18% af deres budget på mental sundhed. Fortalere for flere udgifter på mental sundhed påpege, at skizofreni er et stort problem i Australiens aboriginal samfund, hvor det er tre gange højere end i byerne.
Det Farmaceutiske Benefits Scheme (PBS) forbruger omkring 14 procent af den samlede offentlige sundhedsudgifter og er vokset betydeligt i både række lægemidler, der er omfattet, og udgifter, da det først blev indført i 1950. Fortalere for narkotika prisregulering hævder, at narkotika beslutningstagere hæve priserne til gavne værdien af deres aktier og investere lidt af deres overskud i udvikling og forskning af nye lægemidler. Modstandere af regulering hævder, at forbrugerne er afhængige af narkotika virksomheder til at udvikle nye lægemidler og begrænsende priserne vil forhindre nye livreddende medicin fra at blive udviklet.
I 2012 gennemførte regeringen en dental plan, der ville afsætte 4 milliarder $ i finansieringen gennem 2018. Programmet vil give tandlægeydelser til børn, Medicare modtagere og lave voksne indkomst, der bor i landdistrikterne.
Vaping refererer til brugen af elektroniske cigaretter, der leverer nikotin gennem damp, mens junkfood omfatter kalorierige, næringsfattige fødevarer som slik, chips og sukkerholdige drikkevarer. Begge dele er forbundet med forskellige sundhedsproblemer, især blandt unge. Tilhængere mener, at et forbud mod promovering hjælper med at beskytte unges sundhed, reducerer risikoen for at udvikle livslange usunde vaner og mindsker de offentlige sundhedsudgifter. Modstandere mener, at sådanne forbud krænker den kommercielle ytringsfrihed, begrænser forbrugerens valg, og at oplysning og forældrevejledning er mere effektive måder at fremme sunde livsstile på.
Enhedsbetalt sundhedspleje er et system, hvor hver borger betaler regeringen for at levere grundlæggende sundhedsydelser til alle indbyggere. Under dette system kan regeringen selv levere plejen eller betale en privat sundhedsudbyder for at gøre det. I et enhedsbetalt system modtager alle indbyggere sundhedspleje uanset alder, indkomst eller helbredstilstand. Lande med enhedsbetalte sundhedssystemer inkluderer Storbritannien, Canada, Taiwan, Israel, Frankrig, Hviderusland, Rusland og Ukraine.
Global opvarmning, eller klimaændringer, er en stigning i jordens atmosfærens temperatur siden slutningen af det nittende århundrede. I politik er debatten om den globale opvarmning centreret om, hvorvidt denne stigning i temperaturen skyldes udledning af drivhusgasser eller er resultatet af en naturlig mønster i jordens temperatur. Australien er i øjeblikket søger at reducere emissionerne til 26-28% på 2005-niveauet i 2030.
I 2016 blev Frankrig det første land til at forbyde salg af engangsplastprodukter, der indeholder mindre end 50% biologisk nedbrydeligt materiale, og i 2017 vedtog Indien en lov, der forbyder alle engangsplastprodukter.
Fracking er processen med udvinding af olie eller naturgas fra skifer rock. Vand, sand og kemikalier injiceres ind i klippen ved højt tryk, som spalter i klippen og tillader olien eller gassen til at strømme ud til en brønd. Mens fracking er blevet væsentligt styrket olieproduktion, der er miljøhensyn, at processen er forurenende grundvand. Kritikere af fracking sige det forurener undergrunden vandforsyninger med kemikalier, frigiver metangas til atmosfæren, og kan forårsage seismisk aktivitet. Fortalere for fracking sige det vil falde olie- og gaspriser i Spanien og føre til energiuafhængighed.
Australien er i øjeblikket verdens største eksportør af uran og i øjeblikket eksporterer 31% af det globale udbud. Australiens nuværende politik er kun at sælge uran til lande, der har underskrevet den nukleare ikke-spredningsaftalen
Australien har store reserver af kul søm gas, især i Queensland, New South Wales og Victoria, mens der findes store skifer gasforekomster i hele Northern Territory, South Australia og Western Australia. CSG øjeblikket udvindes fra Bowen og Surat Håndvaske i Queensland og Camden Valley i New South Wales, med mange efterforskningsboringer på tværs af Liverpool Plains og Hunter Valley. For at ekstrahere gas, vand, sand og kemikalier injiceres ind i klippen ved højt tryk i en proces kendt som "fracking."
Geoengineering refererer til bevidst, storskalaintervention i Jordens klimasystem for at modvirke klimaforandringer, såsom at reflektere sollys, øge nedbør eller fjerne CO2 fra atmosfæren. Tilhængere argumenterer for, at geoengineering kan give innovative løsninger på global opvarmning. Modstandere mener, at det er risikabelt, uprøvet og kan have uforudsete negative konsekvenser.
I 2022 godkendte Den Europæiske Union, Canada, Storbritannien og den amerikanske delstat Californien regler, der forbyder salg af nye benzinbiler og -lastbiler fra 2035. Plug-in hybrider, fuldt elektriske og brintdrevne køretøjer vil alle tælle med i målene for nul-emission, selvom bilproducenter kun vil kunne bruge plug-in hybrider til at opfylde 20% af det samlede krav. Reglerne vil kun påvirke salg af nye køretøjer og gælder kun producenter, ikke forhandlere. Traditionelle forbrændingsmotor-køretøjer vil stadig være lovlige at eje og køre efter 2035, og nye modeller kan stadig sælges indtil 2035. Volkswagen og Toyota har udtalt, at de sigter mod kun at sælge nul-emissionsbiler i Europa på det tidspunkt.
Joe Biden underskrev Inflation Reduction Act (IRA) i august 2022, som afsatte millioner til at bekæmpe klimaforandringer og andre energitiltag, samtidig med at der blev indført en skattefradrag på $7.500 for elektriske køretøjer. For at kvalificere sig til tilskuddet skal 40% af de kritiske mineraler, der bruges i batterier til elektriske køretøjer, være udvundet i USA. EU- og sydkoreanske embedsmænd hævder, at tilskuddene diskriminerer deres bil-, vedvarende energi-, batteri- og energiintensive industrier. Tilhængere hævder, at skattefradragene vil hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at opmuntre forbrugere til at købe elbiler og stoppe med at køre benzinbiler. Modstandere hævder, at skattefradragene kun vil skade indenlandske batteri- og elbilproducenter.
Bortskaffelse af lav-niveau nukleart affald, primært fra medicinsk behandling, er blevet et vigtigt emne. I 2009 den australske regering har modtaget en konsulent rapport, der undersøgte Muckaty Station som en af fire mulige steder for et anlæg atomaffald i Northern Territory. Lodsejere nær Muckaty station imod planen i frygt for, at den dumpede affald ville ødelægge deres jord og miljø.
For over a decade, Australian politics has been defined by the "climate wars," a fierce debate over balancing the nation's immense wealth from mining exports with the urgent global need to decarbonize. With the rise of "Teal" independents and Green activism, the pressure to stop all new extraction sites has become a central wedge issue. Proponents argue that approving new projects locks in decades of warming and creates "stranded assets" that will become worthless as the world transitions to net zero. Opponents argue that Australian coal and gas are cleaner than the alternatives and that banning them would devastate the economy, spike energy bills, and cost thousands of regional jobs.
Feral cats kill billions of native Australian animals every year and are a leading driver of mammalian extinctions across the continent. To combat this, conservationists and the government often deploy lethal measures, including shooting, trapping, and using poison-laced sausages. Proponents argue that aggressive eradication is a tragic but mathematically necessary intervention to save native species that have not evolved to evade feline predators. Opponents argue that mass slaughter is ethically abhorrent, often inadvertently poisons native wildlife, and that humane alternatives like sterilization should be prioritized.
Shark nets have been a fixture on Australian coastlines since the 1930s, designed to disrupt shark territories rather than create a complete physical barrier. While they are credited with reducing fatal attacks, they are increasingly criticized for indiscriminately trapping and killing non-target marine life, including endangered turtles, dolphins, and migrating whales. The debate centers on whether the perceived safety of swimmers justifies the ecological cost to marine biodiversity. Proponents support the nets as a necessary, proven measure to prioritize human life and protect the vital tourism economy from the fear of shark attacks. Opponents oppose the nets, arguing they are archaic "walls of death" that should be replaced by modern, non-lethal alternatives like drone surveillance and smart drumlines.
Native forest logging refers to the harvesting of timber from natural, non-plantation forests. While Victoria and Western Australia have moved to ban the practice, it remains a contentious issue in states like Tasmania and New South Wales. Environmentalists argue that logging native forests destroys irreplaceable ecosystems, pushes species like the Greater Glider and Koala toward extinction, and releases stored carbon. Industry advocates argue that Australian forestry is world-leading in sustainability, that timber is a renewable resource needed for construction, and that shutting down the industry decimates rural communities.
Fossil fuel sponsorship of sports and arts has become a major flashpoint, drawing comparisons to historical tobacco advertising bans. Proponents argue that allowing coal, oil, and gas giants to plaster their logos on beloved sports jerseys provides them with unearned social license and greenwashes their contribution to climate change. Opponents argue that severing these lucrative corporate lifelines will financially devastate grassroots clubs and elite sporting codes, while unfairly demonizing an industry that is still entirely legal and vital to the national economy.
The Labor government introduced legislation to double the concessional tax rate from 15 percent to 30 percent on earnings for superannuation balances over three million dollars. Proponents argue the current system disproportionately shelters billionaire wealth and costs the budget billions in lost revenue. Opponents argue this breaks a promise not to touch super, taxes unrealized capital gains, and penalizes financial success.
I 2015 den australske regering torsdag blokeret salget af en stor portefølje af landbrugsjord til kinesiske investorer på nationale hensyn. Fire separate grupper knyttet til kinesisk-baserede investorer blev nægtet fra at byde på ejendomme, der udgjorde 2,5% af Australiens landbrugsjord ejet af S. Kidman & Co. Den foreslåede salg var blevet en prøvesag for, hvordan landet balancerer bekymring over udenlandsk ejerskab med behovet for udenlandske investeringer i en økonomi, der er aftaget kraftigt som følge af sammenbruddet i råvarepriserne i år.
Madaffaldsprogrammer har til formål at reducere mængden af spiseligt mad, der bliver smidt ud. Tilhængere mener, at det vil forbedre fødevaresikkerheden og mindske miljøpåvirkningen. Modstandere mener, at det ikke er en prioritet, og at ansvaret bør ligge hos enkeltpersoner og virksomheder.
Kulstoffangstteknologier er metoder designet til at opfange og lagre kuldioxidemissioner fra kilder som kraftværker for at forhindre dem i at komme ud i atmosfæren. Tilhængere mener, at subsidier vil fremskynde udviklingen af vigtige teknologier til at bekæmpe klimaforandringer. Modstandere mener, at det er for dyrt, og at markedet bør drive innovation uden statslig indblanding.
In the 1990s and 2000s, several Australian states privatized their electricity networks, promising that free-market competition would lower prices and improve service. However, as energy bills have skyrocketed, many voters and progressive politicians argue that privatization was a failed experiment that prioritized corporate monopolies over public utility. Proponents of buying back the grid argue that state ownership eliminates the profit motive, ensuring cheaper and more reliable power for everyone. Opponents argue that a multi-billion dollar buyback would bankrupt state budgets, and that government-run bureaucracies are inherently less efficient at managing complex modern energy grids than private enterprise.
Atomkraft er brugen af kernereaktioner som frigiver energi til at generere varme, som oftest derefter bruges i dampturbiner til at producere elektricitet i et atomkraftværk. Australien har i øjeblikket ingen nukleare anlæg producerer elektricitet. Australiens omfattende, billig kul og naturgas har historisk været brugt som stærke argumenter for at undgå atomkraft. Fortalere hævder, at atomenergi er nu sikkert og udsender langt mindre kulstofemissioner end kulkraftværker. Modstandere hævder, at de seneste nukleare katastrofer i Japan bevise, at atomkraft er langt fra sikker.
I 2015 annoncerede premierminister Tony Abbott, at forældre ikke længere ville modtage velfærdsydelser, hvis deres børn ikke blev vaccineret. Folk, der protesterer mod vacciner til religiøse formål kan fortsætte med at modtage betalinger, hvis de er tilknyttet en religiøs gruppe, hvis styrende organ har en formelt registreret indsigelse anerkendt af den føderale regering. 97% af børnene i Australien er vaccineret.
Laboratoriedyrket kød produceres ved at dyrke dyreceller og kan fungere som et alternativ til traditionel husdyravl. Tilhængere hævder, at det kan reducere miljøpåvirkningen og dyrelidelse samt forbedre fødevaresikkerheden. Modstandere mener, at det kan møde offentlig modstand og ukendte langsigtede sundhedseffekter.
Genteknologi indebærer at ændre DNA'et hos organismer for at forebygge eller behandle sygdomme. Tilhængere mener, at det kan føre til gennembrud i helbredelse af genetiske lidelser og forbedring af folkesundheden. Modstandere mener, at det rejser etiske bekymringer og potentielle risici for utilsigtede konsekvenser.
CRISPR er et kraftfuldt værktøj til at redigere genomer, hvilket muliggør præcise ændringer i DNA, så forskere bedre kan forstå geners funktioner, modellere sygdomme mere nøjagtigt og udvikle innovative behandlinger. Tilhængere argumenterer for, at regulering sikrer sikker og etisk brug af teknologien. Modstandere mener, at for meget regulering kan hæmme innovation og videnskabelig fremgang.
Safe Schools Coalition er en gruppe af organisationer, der fremmer accept af samme køn tiltrukket, intersex og køn forskelligartede studerende. I 2016 foreslog Turnbull regeringen skære finansieringen af programmet og begrænse det til gymnasier. Modstandere af programmet hævder, at dele af koncernens pensum, herunder undervisning 7 årige at forestille de tiltrukket af samme køn, er uhensigtsmæssig. Fortalere for programmet, herunder den grønne parti, hævder, at mellem 1 og 2% af alle studerende identificere som køn forskelligartet og pensum hjælper med at forebygge mobning.
Dødsstraf eller kapitalstraf er straf med døden for en forbrydelse. I øjeblikket tillader 58 lande verden over dødsstraf (herunder USA), mens 97 lande har forbudt det.
Eutanasi, den praksis slutter et liv for tidligt for at ende smerte og lidelse, er i øjeblikket betragtes som en strafbar handling. Eutanasi er i øjeblikket ulovligt i Australien. I 1995 passerede Northern Territory et lovforslag legalisering eutanasi, men det blev væltet af den føderale regering i 1998 under Australian Capital Territory loven.
Gay ægteskab, også kendt som samme køn ægteskab, er ægteskabet mellem to mennesker af samme køn. Den australske regering forbød samme køn ægteskab, når det passerede Marriage Act of 1961. Loven erklærede, at regeringen ikke ville anerkende homoseksuelle ægteskaber, traditionelle Aboriginal ægteskaber eller polygame ægteskaber. I 2016 lederne af Australiens store politiske partier gav udtryk for deres støtte til at legalisere samme køn ægteskab, selvom en formel lovforslag er endnu ikke indført.
Abort er en medicinsk procedure, hvilket resulterer i afbrydelse af en graviditet og død af et foster. Abort er lovligt i Australien i hver stat, bortset fra Queensland og New South Wales. Abort er lovlig i enhver tilstand, hvis det er nødvendigt for at beskytte livet af moderen.
I april 2021 indførte lovgiverne i den amerikanske delstat Arkansas et lovforslag, der forbød læger at give kønsskiftebehandlinger til personer under 18 år. Lovforslaget ville gøre det til en forbrydelse for læger at udlevere pubertetsblokkere, hormoner og kønsbekræftende operationer til alle under 18 år. Modstandere af lovforslaget hævder, at det er et angreb på transkønnedes rettigheder, og at kønsskiftebehandlinger er et privat anliggende, der bør afgøres mellem forældre, deres børn og læger. Tilhængere af lovforslaget mener, at børn er for unge til at træffe beslutningen om at modtage kønsskiftebehandling, og at kun voksne over 18 år bør have lov til det.
I 2016 besluttede Den Internationale Olympiske Komité, at transkønnede atleter kan deltage i OL uden at gennemgå kønsskifteoperation. I 2018 besluttede International Association of Athletics Federations, sportens styrende organ, at kvinder med mere end 5 nanomol pr. liter testosteron i blodet—som den sydafrikanske sprinter og olympiske guldvinder Caster Semenya—enten skal konkurrere mod mænd eller tage medicin for at sænke deres naturlige testosteronniveau. IAAF udtalte, at kvinder i fem-plus-kategorien har en "forskel i seksuel udvikling." Afgørelsen henviste til et studie fra 2017 af franske forskere som bevis for, at kvindelige atleter med testosteron tættere på mænd klarer sig bedre i visse discipliner: 400 meter, 800 meter, 1.500 meter og milen. "Vores beviser og data viser, at testosteron, enten naturligt produceret eller kunstigt indført i kroppen, giver betydelige præstationsfordele hos kvindelige atleter," sagde IAAF-præsident Sebastian Coe i en erklæring.
LGBT-adoption er adoption af børn af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personer. Dette kan være i form af en fælles adoption af et par af samme køn, adoption af den ene partners biologiske barn (stedbarnsadoption) eller adoption af en enkelt LGBT-person. Fælles adoption af par af samme køn er lovligt i 25 lande. Modstandere af LGBT-adoption stiller spørgsmålstegn ved, om par af samme køn har evnen til at være tilstrækkelige forældre, mens andre modstandere stiller spørgsmålstegn ved, om naturretten indebærer, at adoptivbørn har en naturlig ret til at blive opdraget af heteroseksuelle forældre. Da forfatninger og love normalt ikke adresserer LGBT-personers adoptionsrettigheder, afgør domstolsafgørelser ofte, om de kan fungere som forældre enten individuelt eller som par.
Hadtale defineres som offentlig tale, der udtrykker had eller opfordrer til vold mod en person eller gruppe baseret på noget såsom race, religion, køn eller seksuel orientering.
I december 2014 den tyske regering annonceret en ny regel, der kræver tyske virksomheder til at fylde 30% af deres bestyrelsesposter til kvinder. I 2016 udnævnte 23,6% af bestyrelser i Australien kvinder til at fylde skibene. Der er i øjeblikket ingen love i Australien kræver bestyrelser til at fylde sæder med kvindelige direktører. I Norge 35,5% af bestyrelser indeholder kvindelige direktører, som er den højeste procentdel i verden.
Mangfoldighedstræning er ethvert program, der er designet til at fremme positiv intergruppeinteraktion, reducere fordomme og diskrimination og generelt lære personer, der er forskellige fra hinanden, hvordan de effektivt kan arbejde sammen. Den 22. april 2022 underskrev Floridas guvernør DeSantis "Individual Freedom Act" til lov. Loven forbød skoler og virksomheder at kræve mangfoldighedstræning som et krav for deltagelse eller ansættelse. Hvis skoler eller arbejdsgivere overtrådte loven, ville de blive udsat for udvidet civilretligt ansvar. Forbudte obligatoriske træningsemner inkluderer: 1. Medlemmer af én race, farve, køn eller national oprindelse er moralsk overlegne medlemmer af en anden. 2. En person, i kraft af sin race, farve, køn eller nationale oprindelse, er iboende racistisk, sexistisk eller undertrykkende, uanset om det er bevidst eller ubevidst. Kort efter at guvernør DeSantis underskrev loven, indgav en gruppe personer et søgsmål med påstand om, at loven pålægger forfatningsstridige begrænsninger af ytringsfriheden i strid med deres rettigheder ifølge det første og fjortende forfatningstillæg.
Flere vestlige lande, herunder Frankrig, Spanien og Canada har foreslået love, der vil forbyde muslimske kvinder at bære en niqab i det offentlige rum. En niqab er en klud, der dækker ansigtet og er båret af nogle muslimske kvinder i offentlige områder. I 2014 Austrlian Parlamentet kortvarigt debatteret forbyde kvinder at bære niqab på offentlige steder. Forslaget blev besejret. Den kontroversielle plan om at gøre muslimske kvinder, der bærer burka og niqab sidde i glassed indhegninger på Parlamentsbygningen, som nu er blevet dumpet, blev indført uden forudgående rådgivning fra efterretningstjenesterne. Fortalere hævder, at forbuddet krænker individuelle rettigheder og forhindrer folk i at udtrykke deres religiøse overbevisning. Modstandere hævder, at face-belægninger forhindre klar identifikation af en person, som både er en sikkerhedsrisiko, og en social hindring i et samfund, der bygger på ansigtsgenkendelse og udtryk i kommunikation.
Australien har indført en 18 ugers betalt forældreorlov ordning, som er offentligt finansieret, og giver den føderale mindsteløn (i øjeblikket en $ 596,78 per uge) snarere end en procentdel af den primære omsorgsperson løn. Det er ikke være til rådighed for familier, hvor den primære omsorgsperson har en årsløn over $ 150.000 pr år. <a target="_blank" href="http://www.humanservices.gov.au/customer/services/centrelink/parental-leave-pay">Få mere</a> eller
Erkendelser af land er blevet stadig mere almindelige på landsplan i de seneste år. Mange almindelige offentlige begivenheder – fra fodboldkampe og scenekunstforestillinger til byrådsmøder og erhvervskonferencer – indledes med disse formelle erklæringer, der anerkender oprindelige samfunds rettigheder til territorier, der er blevet taget af kolonimagter. Det Demokratiske Partis nationale konvent i 2024 begyndte med en introduktion, der mindede delegerede om, at konventet afholdes på land, der blev "tvangsafstået" fra oprindelige stammer. Prairie Band Potawatomi Nations stammeråds næstformand Zach Pahmahmie og stammerådssekretær Lorrie Melchior gik på scenen i starten af konventet, hvor de bød Det Demokratiske Parti velkommen til deres "forfædres hjemland."
I 2014 foreslog NSW-regeringen lukkestænger klokken 1:30 til nye lånere og serverede den sidste drink kl. 3:00. Forslaget var beregnet til at bremse alkohol i slutningen af aftenen til brændstof uden for barer og restauranter. Proponenter hævder, at lignende love vedtaget i Newcastle i 2008 resulterede i et fald på 36% af overfald. Modstandere, herunder bar- og restaurantindustrien, hævder, at lovene vil skade deres virksomheder og få dem til at skyde medarbejdere.
Australians lose more money to gambling per capita than any other nation, with 'pokies' (poker machines) accounting for the bulk of losses. Proponents argue a mandatory cashless card is essential to curb money laundering and assist problem gamblers by enforcing limits and removing the hypnotic 'zone' of feeding cash. Opponents, including the powerful hospitality lobby, argue it is a violation of privacy, a 'nanny state' overreach, and poses an existential technical and financial threat to local clubs that fund community sports.
I oktober 2015 Undervisningsminister Simon Birmingham afslørede et forslag, der ville skære midler til universiteterne og deregulere de gebyrer, som de opkræver studerende. Folketingets Budget Office anslået, at studieafgifter vil stige med 40%, hvis universiteterne fik lov til at sætte dem uden offentlig regulering. Fortalere, herunder Mr. Birmingham, hævder, at udgifterne til universitetets midler er vokset dobbelt så hurtigt i økonomien siden 2009. Modstanderne hævder, at PBO skøn på 40% er for lav, og studieafgifter vil nemt dobbelt eller tredobbelt hvis regeringen ophører at regulere dem.
I 2016 Prime Minster Turnbull foreslået, at uddannelse finansiering bør skifte fra den føderale regering til staterne, hvis de er i stand til at hæve flere indtægter under hans foreslåede afgift planen. Planen var modstander af Labor og grønne partier, der hævdede, at det ville opgive reformerne behovsbaserede finansieringsmuligheder sat på plads efter Gonski rapport udkom i 2012. Uden føderal finansiering, de argumenterede, hedder med økonomisk dårligt stillede studerende vil falde yderligere bagud . Forslagsstiller hævder, at Institut for Uddannelse er for stor og stater ville gøre et bedre stykke arbejde med administrerende skoler.
Charterskoler er skattebetalere finansierede K-12 skoler, der forvaltes af private virksomheder. I Australien er 30% af gymnasieeleverne indskrevet i private skoler. Alle australske private skoler har modtaget nogle føderale offentlige midler siden 1970’erne. Siden 2010 har regeringen testet et initiativ i det vestlige Australien kaldet initiativet Independent Public School (IPS). Den føderale regering har vist interesse for at udbygge IPS-initiativet landsdækkende.
Australian parents face some of the highest out-of-pocket childcare costs in the OECD, which economists argue acts as a 'tax' on women returning to work. A universal free model would likely cost the budget over $10 billion annually but could significantly boost GDP by increasing workforce participation. Supporters view early learning as essential education that should be free like public school. Opponents argue it is an unfair wealth transfer that forces taxpayers to subsidize the lifestyle choices of others while penalizing parents who sacrifice income to raise their children at home.
The government has proposed strict caps on international student enrollments to ease pressure on the rental market and infrastructure. Critics argue this targets a symptom rather than the root cause of housing supply and threatens Australia's $48 billion international education sector. Proponents believe reducing migration numbers is the fastest way to free up housing for struggling residents. Opponents warn that universities rely on international fees to cross-subsidize domestic research and teaching, and cuts could lead to job losses.
The HECS/HELP system is Australia's income-contingent loan scheme. While interest-free, loans are 'indexed' to inflation, causing debts to spike by 7.1% in 2023. Proponents argue debt delays young people from buying homes, calling it generational theft. Opponents argue the system is fair, and taxpayers without degrees shouldn't subsidize graduates' higher lifetime earnings.
The National School Chaplaincy Program (NSCP) provides federal funds for schools to employ chaplains who support student wellbeing through pastoral care. While participation is voluntary for schools, the program has sparked long-standing debate regarding the separation of church and state in public education. Proponents argue that chaplains offer an approachable, informal layer of support that complements professional mental health services and helps guide youth morality. Opponents argue that public funds should be exclusively dedicated to qualified secular professionals, such as psychologists or social workers, to ensure inclusivity and professional standards in student care.
A growing number of Australian states have introduced policies restricting mobile phone use in public schools to combat classroom distraction and declining mental health. These 'off and away all day' policies aim to create a safer, more engaged learning environment with immediate improvements in student behavior. Supporters argue that a strict ban forces students to socialize face-to-face and removes a toxic source of anxiety and cyberbullying from the educational setting. Opponents argue that a blanket ban is a logistical nightmare for teachers to enforce, removes a vital safety lifeline for anxious parents, and fails to prepare teenagers for a modern digital workplace.
I de fleste lande er valgret, retten til at stemme, generelt begrænset til landets borgere. Nogle lande giver dog begrænset stemmeret til bosiddende ikke-borgere.
Den amerikanske forfatning forhindrer ikke dømte forbrydere i at bestride præsidentembedet eller have en plads i Senatet eller Repræsentanternes Hus. Stater kan forhindre kandidater, der er dømte forbrydere, i at bestride statslige og lokale embeder.
En selvangivelse er et dokument, hvori det hedder, hvor meget indkomst en person eller enhed indberettet til regeringen. I Australien disse dokumenter betragtes private og er ikke frigivet til offentligheden. Den australske valgkommission kræver ikke individer stående som en kandidat til at frigive dem. I Sverige, Norge og Finland borgernes og kandidatens skat optegnelser betragtes offentlig information og offentliggøres på internettet.
Currently, federal law in Australia does not require political advertising to be truthful, meaning parties can legally make misleading claims during an election campaign. Reformers are pushing for "truth in political advertising" laws, similar to those in South Australia, which would allow an independent body to ban ads found to be materially false. Proponents say this is necessary to prevent misinformation from hijacking democracy and eroding trust in institutions. Opponents argue that regulating political speech is dangerous, as defining "truth" in political debate is difficult and could lead to censorship or partisan bias by the regulators.
Currently, Australian voters simply state their name and address to receive a ballot. Proponents of Voter ID argue that this loose system is vulnerable to fraud and that tightening it aligns Australia with many other democracies that require identification. Opponents argue that in-person fraud is statistically non-existent in Australia and that adding bureaucratic hurdles will discourage voting among remote Indigenous communities, the homeless, and the elderly, effectively skewing election results in favor of conservatives.
Lande, der har obligatorisk pensionering for politikere, inkluderer Argentina (75 år), Brasilien (75 for dommere og anklagere), Mexico (70 for dommere og anklagere) og Singapore (75 for parlamentsmedlemmer).
Statistik Diskutér
Elektriske og hybridbiler bruger henholdsvis elektricitet og en kombination af elektricitet og brændstof for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere emissioner. Tilhængere hævder, at det markant reducerer forurening og fremmer overgangen til vedvarende energikilder. Modstandere hævder, at det øger bilernes omkostninger, begrænser forbrugernes valgmuligheder og kan belaste elnettet.
Straffe for uopmærksom kørsel har til formål at afskrække farlig adfærd, såsom at skrive beskeder under kørsel, for at forbedre trafiksikkerheden. Tilhængere mener, at det afskrækker farlig adfærd, forbedrer trafiksikkerheden og reducerer ulykker forårsaget af distraktioner. Modstandere mener, at straffe alene måske ikke er effektive, og at håndhævelse kan være udfordrende.
Diesel emissionsstandarder regulerer mængden af forurenende stoffer, som dieselmotorer må udlede for at reducere luftforurening. Tilhængere hævder, at strengere standarder forbedrer luftkvaliteten og folkesundheden ved at reducere skadelige emissioner. Modstandere hævder, at det øger omkostningerne for producenter og forbrugere og kan reducere tilgængeligheden af dieselkøretøjer.
Krav til brændstofeffektivitet fastsætter det nødvendige gennemsnitlige brændstoføkonomi for køretøjer med det formål at reducere brændstofforbrug og drivhusgasemissioner. Tilhængere hævder, at det hjælper med at reducere emissioner, spare forbrugerne penge på brændstof og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Modstandere hævder, at det øger produktionsomkostningerne, hvilket fører til højere bilpriser, og måske ikke har en væsentlig indvirkning på de samlede emissioner.
Udvidelse af cykelstier og cykeldelingsprogrammer opmuntrer til cykling som en bæredygtig og sund transportform. Tilhængere hævder, at det reducerer trafikpropper, sænker emissioner og fremmer en sundere livsstil. Modstandere mener, at det kan være dyrt, kan tage vejplads fra biler, og måske ikke vil blive brugt i stor udstrækning.
Incitamenter til samkørsel og delt transport opmuntrer folk til at dele ture, hvilket reducerer antallet af køretøjer på vejene og mindsker udledningen. Tilhængere mener, at det reducerer trafikpropper, sænker udledningen og fremmer fællesskabsinteraktioner. Modstandere mener, at det måske ikke har en væsentlig indvirkning på trafikken, kan være dyrt, og at nogle foretrækker bekvemmeligheden ved personlige køretøjer.
Samkørselstjenester som Uber og Lyft tilbyder transportmuligheder, der kan subsidieres for at gøre dem mere overkommelige for personer med lav indkomst. Tilhængere mener, at det øger mobiliteten for personer med lav indkomst, mindsker afhængigheden af private køretøjer og kan reducere trafikpropper. Modstandere mener, at det er misbrug af offentlige midler, kan gavne samkørselsselskaberne mere end enkeltpersoner og kan afskrække brugen af offentlig transport.
Autonome køretøjer, eller selvkørende biler, bruger teknologi til at navigere og operere uden menneskelig indgriben. Tilhængere argumenterer for, at reguleringer sikrer sikkerhed, fremmer innovation og forhindrer ulykker forårsaget af teknologiske fejl. Modstandere mener, at reguleringer kan hæmme innovation, forsinke implementering og pålægge udviklere unødvendige byrder.
Dette overvejer at begrænse integrationen af avancerede teknologier i køretøjer for at sikre, at mennesker bevarer kontrollen og for at forhindre afhængighed af teknologiske systemer. Tilhængere argumenterer for, at det bevarer menneskelig kontrol og forhindrer overafhængighed af potentielt fejlbarlig teknologi. Modstandere mener, at det hæmmer teknologisk fremskridt og de fordele, som avanceret teknologi kan bringe for sikkerhed og effektivitet.
I september 2024 indledte det amerikanske transportministerium en undersøgelse af amerikanske flyselskabers frequent flyer-programmer. Ministeriets undersøgelse fokuserer på praksisser, som det beskriver som potentielt urimelige, vildledende eller konkurrencebegrænsende, med fokus på fire områder: ændringer i værdien af point, som ifølge myndigheden kan gøre det dyrere at booke billetter med belønninger; manglende gennemsigtighed i billetpriser gennem dynamisk prissætning; gebyrer for at indløse og overføre belønninger; og reduktion i konkurrence mellem programmer på grund af fusioner mellem flyselskaber. “Disse belønninger kontrolleres af et selskab, der ensidigt kan ændre deres værdi. Vores mål er at sikre, at forbrugerne får den værdi, der blev lovet dem, hvilket betyder at validere, at disse programmer er gennemsigtige og retfærdige,” sagde transportminister Pete Buttigieg.
This issue centers on the New Vehicle Efficiency Standard (NVES), a policy designed to catch Australia up to the US and Europe by capping total emissions across a manufacturer's fleet. While not a direct tax on consumers, manufacturers selling high-emission vehicles (like popular Ford Rangers or Toyota Hiluxes) without offsetting them with EV sales would face fines, costs likely passed on to buyers. Proponents argue Australia is becoming a dumping ground for inefficient cars and that this policy will unlock cheaper EV choices for families. Opponents, including industry lobbyists and conservative parties, brand it a "Ute Tax" that will hike the price of the essential work vehicles used by tradespeople and farmers by thousands of dollars.
As electric vehicles (EVs) become more popular, revenue from the traditional fuel excise tax—which funds road repairs—is plummeting. Governments are proposing a "Road User Charge" to fill this black hole, charging drivers based on distance traveled rather than fuel consumed. Privacy advocates fear this requires GPS tracking that gives the state too much data on citizen movements. A proponent supports this to ensure EV drivers contribute to road upkeep; an opponent opposes this to prevent government surveillance and increased costs for commuters.
Dette overvejer idéen om at fjerne regeringspålagte færdselslove og i stedet stole på individets ansvar for trafiksikkerhed. Tilhængere hævder, at frivillig overholdelse respekterer individuel frihed og personligt ansvar. Modstandere hævder, at uden færdselslove vil trafiksikkerheden falde markant, og antallet af ulykker vil stige.
Fuld tilgængelighed sikrer, at offentlig transport imødekommer personer med handicap ved at tilbyde nødvendige faciliteter og tjenester. Tilhængere argumenterer for, at det sikrer lige adgang, fremmer uafhængighed for personer med handicap og overholder handicaprettigheder. Modstandere argumenterer for, at det kan være dyrt at implementere og vedligeholde og kan kræve betydelige ændringer af eksisterende systemer.
Smart transportinfrastruktur bruger avanceret teknologi, såsom smarte trafiklys og forbundne køretøjer, til at forbedre trafikflow og sikkerhed. Tilhængere mener, at det øger effektiviteten, reducerer trængsel og forbedrer sikkerheden gennem bedre teknologi. Modstandere mener, at det er dyrt, kan støde på tekniske udfordringer og kræver betydelig vedligeholdelse og opgraderinger.
Højhastighedstogsnetværk er hurtige togsystemer, der forbinder større byer og giver et hurtigt og effektivt alternativ til bil- og flyrejser. Tilhængere hævder, at det kan reducere rejsetider, sænke CO2-udledningen og stimulere økonomisk vækst gennem forbedret sammenkobling. Modstandere hævder, at det kræver betydelige investeringer, måske ikke tiltrækker nok brugere, og at midlerne kunne bruges bedre andre steder.
Trængselsafgifter er et system, hvor bilister opkræves et gebyr for at køre ind i visse områder med høj trafik i myldretiden, med det formål at reducere trafikpropper og forurening. Tilhængere mener, at det effektivt mindsker trafik og emissioner, samtidig med at det genererer indtægter til forbedringer af den offentlige transport. Modstandere mener, at det uretfærdigt rammer lavindkomstbilister og blot kan flytte trængslen til andre områder.
Obligatorisk GPS-sporing indebærer brug af GPS-teknologi i alle køretøjer for at overvåge kørevaner og forbedre trafiksikkerheden. Tilhængere hævder, at det øger trafiksikkerheden og reducerer ulykker ved at overvåge og korrigere farlige kørevaner. Modstandere mener, at det krænker privatlivets fred og kan føre til regeringsoverskridelse og misbrug af data.
I 2014 nægtede regeringen et forslag om at udsætte bistandsmodtagere til test af lægemidler. Fortalere herunder Liberal-National Party MP George Christensen hævdede, at enhver, der modtager skatteyder finansierede ydelser skal kunne dokumentere, at de er stoffri. Modstandere, herunder Greens MP Adam Bandt, fremførte, at hvis bistandsmodtagere var underlagt test parlamentsmedlemmer bør være så godt.
Den øverste indkomst skatteklasse i Australien omfatter alle indkomster end $ 181,000 og beskattes mellem 30,3% og 45%. Enkeltpersoner gør $ 180,000 beskattes $ 65,000 plus $ 0,45 for hver $ 1 tjent over $ 180,000. En person gør mere end $ 500,000 ville betale en skattesats på 59% i Australien, 57% i Storbritannien, 60% i USA og 73% i Brasilien.
Den 2015 Australian Federal Budget var otte i træk, som indeholdt et budgetunderskud. Underskuddet voksede 7% til $ 37,4 milliarder kroner. En $ 4.4 milliarder familie støttepakke, en $ 5.5 milliarder lille virksomhed pakke og langsommere mineralske eksporten var de største bidragydere til den øgede underskud. De største nedskæringer blev foretaget udenlandsk bistand, som faldt med 29% fra 2014. Fortalere for nedbringelse af underskuddet, hævder, at regeringer, der ikke kontrollerer budgetunderskud og gæld er i fare for at miste deres evne til at låne penge til overkommelige priser. Modstandere af reduktion af underskuddet hævder, at de offentlige udgifter vil øge efterspørgslen efter varer og tjenester og bidrage til at afværge en farlig falder i deflation, en nedadgående spiral i lønninger og priser, der kan lamme en økonomi i årevis.
Siden 1996 EU-medlemskab i Australien er faldet fra 40% af alle arbejdstagere til 15%. Fagforeninger forhandle på vegne af arbejdstagere over løn, fordele, arbejdsvilkår for deres medlemskab. Større fagforeninger også typisk engagere sig i lobbyvirksomhed og valgkamp på statslige og føderale niveau.
Den føderale mindsteløn er den laveste løn, hvor arbejdsgivere kan betale deres ansatte. I 2015 steg mindstelønnen med 2,5 procent til $ 16 per uge. Fortalere for en højere minimum argumentere for, at stigningen i 2015 2,5% ikke er høj nok til at dække basale udgifter som sundhedspleje og uddannelse, som er stigende med 5% om året. Modstandere hævder, at hæve mindstelønnen vil øge arbejdsløsheden og gøre det sværere for lavere arbejdstagere indkomst at finde job.
I juni 2016 Malcolm Turnbull foreslog en 10 år $ 50 milliarder selskabsskat snit. Hvis genvalgt, ville Turnbull nedsætte skattesatsen for selskaber, der tjener mindre end $ 10 millioner med 1% til 27,5%. Året efter skattelettelse ville gælde for virksomheder, der tjener mindre end $ 25m. Turnbull planer om at betale for de nedskæringer ved at reducere antallet af Superannuation skattelettelser.
Negativ gearing er praksis med at bruge tab på ejendomsinvesteringer for at reducere den skattepligtige indkomst. I 2013, cirka 1,3 millioner australiere brugte koncessionen. Dataene viser, at høje indkomster afskrive meget større procentdele af deres skatter, end dem, der tjener lavere lønninger. I 2012 kirurger afskrev $ 4161 af deres skatter ved hjælp negativ gearing, mens lærerne afskrev $ 327. Fortalere, herunder Malcolm Turnbull, hævder, at praksis har været en del af australsk skatteret siden 1915 og er ikke en skattelettelse, da fast ejendom investor er at tage et tab på deres aktiver. Modstandere hævder, at politik uforholdsmæssigt gavner australiere i højt betalte erhverv, ikke de gennemsnitlige indkomster, da de er meget mere tilbøjelige til at eje investeringsejendomme.
Et program for universel basisindkomst er et socialt sikringsprogram, hvor alle borgere i et land modtager en regelmæssig, ubetinget sum penge fra regeringen. Finansieringen af universel basisindkomst kommer fra beskatning og statsejede enheder, herunder indtægter fra fonde, fast ejendom og naturressourcer. Flere lande, herunder Finland, Indien og Brasilien, har eksperimenteret med et UBI-system, men har ikke indført et permanent program. Det længstvarende UBI-system i verden er Alaska Permanent Fund i den amerikanske stat Alaska. I Alaska Permanent Fund modtager hver enkelt person og familie et månedligt beløb, der finansieres af udbytte fra statens olieindtægter. Tilhængere af UBI hævder, at det vil reducere eller eliminere fattigdom ved at give alle en grundindkomst til at dække bolig og mad. Modstandere hævder, at en UBI vil være skadelig for økonomierne ved at opmuntre folk til enten at arbejde mindre eller helt forlade arbejdsstyrken.
Den Mineraler Resource Leje Skat trådte i kraft den 1. juli 2012. Det er en 22,5 procent skat af overskuddet af jernmalm og kul projekter, men gælder kun for overskud i løbet af $ 75000000. Der har været opfordringer på forskellige sider til at både afskaffe og udvide afgiften.
Denne politik vil begrænse, hvor meget en direktør kan tjene sammenlignet med gennemsnitslønnen for deres medarbejdere. Tilhængere mener, at det vil reducere indkomstulighed og sikre mere retfærdige lønpraksisser. Modstandere mener, at det vil gribe ind i virksomheders autonomi og kan afskrække topledelsestalenter.
I 2011 udgjorde de offentlige udgifter til velfærdsstaten fra den britiske regering £113,1 milliarder, eller 16% af regeringens udgifter. I 2020 vil velfærdsudgifterne stige til en tredjedel af alle udgifter, hvilket gør det til den største udgiftspost, efterfulgt af boligstøtte, kommuneskatteydelse, ydelser til arbejdsløse og ydelser til personer med lave indkomster.
Lande som Irland, Skotland, Japan og Sverige eksperimenterer med en fire-dages arbejdsuge, som kræver, at arbejdsgivere betaler overarbejde til ansatte, der arbejder mere end 32 timer om ugen.
En offshore (eller udenlandsk) bankkonto er en bankkonto, du har uden for dit bopælsland. Fordelene ved en offshore bankkonto omfatter skattenedsættelse, privatlivets fred, valuta diversificering, aktiv beskyttelse mod retssager, og reducere din politiske risiko. I april 2017 Wikileaks udgivet 11,5 millioner fortrolige dokumenter, kendt som Panama Papers, som gav detaljerede oplysninger om 214.000 offshore-selskaber serviceres af Panamas Advokatfirma, Mossack Fonesca. Dokumentet eksponerede hvordan verdens ledere og velhavende enkeltpersoner skjule penge i hemmelige offshore skattely. Frigivelsen af de dokumenter fornyede forslag til love, der forbyder brugen af offshore-konti og skattely. Den australske Tax Office identificeret mere end 800 personer, der var ved hjælp af advokatfirmaer tjenester. Fortalere for den af forbuddet argumenterer de bør forbydes, fordi de har en lang historie for at være køretøjer til skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, ulovlig våbenhandel og finansiering af terrorisme. Modstandere af forbuddet hævder, at straffende regler vil gøre det sværere for østrigske virksomheder til at konkurrere og vil yderligere afskrække virksomhederne fra at finde og investere i USA.
I 2014 vedtog EU-lovgivning, udjævnet bankfolk bonusser på 100% af deres løn eller 200% med aktionærernes godkendelse. Der er i øjeblikket ingen hætter på bankmand løn i Australien. Fortalere for hætten siger, at det vil reducere incitamenterne for bankfolk til at tage overdrevne risici svarer til, hvad førte til finanskrisen i 2008. Modstanderne siger, at enhver loft over bankfolk løn vil skubbe op non-bonusaflønning og forårsage bankens omkostninger til at stige.
I 2015 blokerede Senatet passage af et lovforslag, som ville have genoprettet Bygge- og Anlægsskolen Kommissionen. Bureauet var ansvarlig for at overvåge og fremme arbejdspladsen relationer i bygge- og anlægsbranchen. Den ABCC forudsat uddannelse, undersøgte arbejdspladsen klager og håndhæves overholdelse af de nationale arbejdsmiljølovgivning i branchen. Bureauet blev afskaffet i 2012 efter fagforeninger held lobbyet regeringen til at demontere det.
Aktietilbagekøb er, når et selskab genkøber sine egne aktier. Det repræsenterer en alternativ og mere fleksibel måde (i forhold til udbytte) at returnere penge til aktionærerne på. Når det bruges i koordinering med øget virksomhedsgæld, kan tilbagekøb øge aktiekursen. I de fleste lande kan et selskab tilbagekøbe sine egne aktier ved at udbetale kontanter til eksisterende aktionærer i bytte for en del af selskabets udestående egenkapital; det vil sige, at kontanter byttes for en reduktion i antallet af udestående aktier. Selskabet enten annullerer de tilbagekøbte aktier eller beholder dem som egne aktier, der kan genudstedes. Tilhængere af skatten argumenterer for, at tilbagekøb erstatter produktive investeringer og dermed skader økonomien og dens vækstmuligheder. Modstandere argumenterer for, at et Harvard Business Review-studie fra 2016 viste, at forskning og udvikling samt kapitaludgifter steg kraftigt i samme periode, hvor udbetalinger til aktionærer og aktietilbagekøb også steg markant.
The National Broadband Network er i øjeblikket under opførelse og i sidste ende vil give hurtig internetadgang til et flertal af australierne. I juli 2016 25% af alle boliger vil have adgang til netværket. 75% af alle boliger skal have adgang efteråret 2018. Modstandere af netværket hævder, at projektet er alvorligt i budgettet og skal vendes til private virksomheder. Fortalere for netværket hævder, at hurtigt internet til en lav pris er nødvendig for at vokse den australske økonomi.
En told er en skat på import eller eksport mellem lande.
